| | Frivillige i klubben | | En klub som Vestervig Agger IF har mange forskellige personer tilknyttet. Lige fra medlemmer af bestyrelsen og ungdomsudvalget til trænere, hjælpetrænere, dommere, kampfordeler m.m. Fælles for disse mennesker er, at de ikke får løn for deres arbejde, men i stedet yder en frivillig indsats til stor fordel for klubben og dens mange medlemmer. For at klubben skal bestå og udvikle sig har den til stadighed brug for frivillige personer, der vil investere lidt af deres tid og overskud. Alle former for hjælp vil blive modtaget med glæde. Har du lyst til at bidrage med dine evner og være en del af fællesskabet i og omkring klubben, så kontakt medlemmer af enten bestyrelsen eller ungdomsudvalget. |  | |  | Det er almindeligt, at klubberne selv skal dømme 7-mands hjemmekampene. Der er mange kampe i løbet af sæsonen, og det kan være svært at få puslespillet til at gå op. VI MANGLER DOMMERE – så har du lyst til at dømme 7-mands kampe, så kontakt endelig bestyrelsen, og trænger du til et kursus, så kan vi også finde ud af det. | | Derudover er der mange andre opgaver, der skal løses. At finde trænere er altid en stor udfordring, så hvis du har lyst til trænerjobbet og går med en masse gode ideer til denne aktivitet, så ring til os. Det kan også ”bare” være, at du synes, der skal nye tiltag på programmet eller de samme ting skal gøres på en ny og spændende måde. Der er altid brug for ny inspiration. Velkommen i klubben | |