373


Vildbjerg Cup 2011!

Ja så er årets Vildbjerg Cup overstået – og jeg synes godt man kan sige veloverstået.

For første gang skulle vi alle – fra Hurup og Vestervig  samt lidt fra Bedsted – bo i samme lejr.  Bortset fra at lejren blev lidt ”langstrakt” synes jeg , at det gik fint. Alle var positive og glade.

Mange benyttede fællesgrill, som Hurup havde medbragt – supergod ide – så er vi fri for alle at skulle slæbe en grill med.

Lørdag aften var der fællesspisning i teltet, hvor Johnny leverede grisen(e). Børnene blev ”spist af først” hvorefter vi voksne indtog teltet.  Grisen(e) var bare rigtig gode, ja børnene spiste faktisk næsten en hel gris – godt gået. Og en STOR TAK til Johnny for at han har tid og lyst til at lave det til os.

Så rent ”socialt” er det vist gået meget godt

Vejret bød i igen i år på lidt af hvert – både regn og solskin, men lidt bedre end de 2 foregående år, så til næste år må det blive helt godt.


Rent sportslig gik det vel egentlig ikke så galt:

U10 drenge 1 nr. 2 i Dominus

U13 drenge    -     1 i Vildbjerg Cup – flot gået drenge J

U15 drenge    -     1 i Dominus

U17 drenge   -      2 i Dominus

U18 piger      -      1 i Dominus

Der vil blive lagt lidt billedere fra stævnet ind på de respektive klubbers hjemmesider.

Tak til alle spillere, trænere og forældre for jeres deltagelse og opbakning til jeres børn og deres deltagelse i Vildbjerg Cup. Håber på, at vi ses igen til næste år.

Er der ris eller ros til Vildbjerg Cup-udvalget modtages dette selvfølgelig – Dorte Frandsen holbechfrandsen@webspeed.dk eller Britta Olsen  britta-sten@vip.cybercity.dk


Se billeder fra årets Vildbjerg Cup under "Galleri"